Har du fået sneskimmel?

Ligner din græsplæne den på fotoet, så har den nok fået sneskimmel. 

Typiske symptomer på sneskimmel – pletter med vissent græs. Er angrebet kraftigt, kan der opstå store sammenhængende områder med vissent græs. Eneste kur er en vertikalskæring og eftersåning med en god plænegræsblanding.

Hvad er sneskimmel?

Hvad er sneskimmel så for noget? Sygdommen forårsages af en svamp med det videnskabelige navn, Microdochium nivale. Svampen har den særlige egenskab, at den kan vokse ved temperaturer helt ned til minus 6 °C. Ved 0 °C trives den så fortrinligt, at den kan skade græsset i voldsom grad. Under snedækket har svampen perfekte forhold til at kunne udvikle sig, da sneen isolerer og holder temperaturen omkring 0 °C samtidig med at græsset svækkes på grund af manglen på lys. Dermed er grunden lagt til, at der kan opstå store skader.

Ukrudtet kan få frit spil

Skaderne betyder, at græsbestanden vil være kraftigt svækket og væsentligt tyndere end normalt – det giver mange områder med bar jord. Eftersom der i stort set al jord findes store mængder ukrudtsfrø, som bare venter på en mulighed for at spire, er der stor risiko for at få problemer med ukrudt. 

Det er en udbredt opfattelse at græsplænen bliver grøn af sig selv igen, hvis man bare giver den lidt tid. Det er også rigtigt, men her er det vigtigt at være opmærksom på, at det der så gør plænen grøn igen typisk vil være ukrudtsplanten enårig rapgræs. Den ønsker vi ikke i plænen, da den bl.a. har en meget ringe modstandskraft over for netop sneskimmel. Hvis den enårige rapgræs for lov at dominere, er man sikker på at få de samme problemer igen til næste år. 

Derfor er det vigtigt at få eftersået med frø af gode og sunde plænegræsser, som kan dæmme op mod ukrudtstrykket. Vælger du græssorter med et S anført efter sortsnavnet, er det din garanti for, at sorterne er officielt testede under plæneforhold og dermed er velegnede til formålet. Et godt bud på en eftersåningsblanding er Turfline After Moss

Hvordan repareres skaderne?

Det eneste du bør gøre i marts måned, er at rive plænen forsigtigt og fjerne de døde græsplanter, men det er vigtigt, at du ikke går i gang med dette inden du kan færdes på jorden uden at lave aftryk, hvorved du risikerer at ødelægge jordstrukturen. Når temperaturen stiger, og der kommer gang i græsvæksten (typisk efter du har klippet græsset et par gange), er det tid til at så nye græsfrø i den svækkede plæne.

Inden du eftersår er det en fordel at vertikalskære græsset. Vertikalskæringen fjerner vissent plantemateriale, rydder op, planerer og laver samtidig et godt såbed til de nye græsfrø. En vertikalskærer kan oftest lejes i dit lokale havecenter. Har du ikke mulighed for at skaffe en vertikalskærer, kan en kraftig gennemrivning af plænen også gøre det. 

En velegnet frøblanding til formålet er Turfline After Moss. Du kan også anvende Turfline Grass Fix. Det særlige ved denne blanding er, at græsfrøet er beklædt med gødning, som giver en sikker og hurtig etablering af de nye græsplanter. 

Gødning gives lidt, men ofte

Gødning er også vigtig for at græsset kan komme sig. Der bør gødes lidt men ofte. Turfline Plænegødning 14-3-15 er velegnet til formålet. Giv 2,5 kg gødning pr. 100 m2 midt i april, 2,0 kg igen i slutningen af maj og 2,0 kg i starten af august vil være passende. 

Hermed har du givet din græsplæne de bedste muligheder for at komme sig hurtigt over vinterens skader.

Forebygning

Du kan forebygge sneskimmel ved at sørge for, at græssets vækst er gået i stå, inden der kommer sne. Dvs. at du ikke må give gødning for sent hen på efteråret. Det gælder især hvis du bruger langtidsvirkende gødning som f.eks. organisk eller organisk baseret gødning. 

Du bør også fjerne græsafklippet de sidste 2-3 gange du klipper græsset inden vinteren. 

Det er også en god idé at få lavet en analyse af jordbunden. Den giver dig svar på, om græsset mangler nogle af de vigtige næringsstoffer, som gør det sundt og stærkt og altså ruster det bedre mod sygdomme. Du kan læse mere om jordbundsanalyser her.