Turfline Quick Repair
Græsfrø og gødning til hurtig eftersåning
Med Turfline Quick Repair får du hurtigt en tæt og flot plæne, når du har repareret huller eller eftersået. Blandingen består af 50 % græsfrø, som etablerer sig hurtigt samt 50 % gødning specielt tilpasset græsplæner.
1 kg rækker til 50 m2.
Se hvordan du eftersår.
Turfline Quick Repair indeholder Quick Action græsfrø. Det betyder, at du skal bruge mindre tid og færre penge på at pleje din plæne. Pga. røddernes hurtige og kraftige vækst kommer plænen sig hurtigere efter tørke. Quick Action er desuden sygdomstolerant. Tilsammen giver det et stærkt fundament for en flot, grøn græsplæne.
Langt størstedelen af græssorterne i Turfline-blandingerne er S-mærket. Det betyder, at græssorten er officielt afprøvet gennem 3 år af Landbrugsstyrelsen for bl.a. slidstyrke, tørketolerance, skudtæthed og sygdomsresistens. Kun sorter, der er bedre end eksisterende plænesorter på markedet, opnår at blive S-mærket af Landbrugsstyrelsen.
- Græsfrø og gødning til hurtig reparation
- 50 % gødning og 50 % græsfrø
- Ideel til eftersåning/reparation
| % | Art | Sort |
| 25 % | Alm. rajgræs | Esquire S |
| 25 % | Alm. rajgræs | Double S (Quick Action) |
| 50 % | Gødning | MasterCare Opti 12-3-17 |
Inden du sår
Først skal du klippe græsset så kort som muligt - indstil plæneklipperen på laveste klippehøjde. Så skal du fjerne alt mos, afklip og tørre planterester fra plænen. Det kan du gøre med en græsrive, men det er endnu mere effektivt at gøre det med en plænelufter/mosfjerner/vertikalskærer. Fjern så alt løst materiale fra plænen – du bliver nok overrasket over, hvor meget der er.
Så græsfrø og gød
Nu er det blevet tid til at så græsfrøene. Du skal bruge ca. 1 kg Turfline Quick repair pr. 50 m2, da blandingen indeholder både græsfrø og gødning.
Hvis du eftersår en gang om året, holder du din plæne flot og tæt – og holder ukrudtet (og enårig rapgræs) væk. Samtidig tilfører du nye, stærke græsplanter til din plæne, så den bedre kan klare kulde, tørke og sygdomme.
Vanding?
Lad naturen klare vandingen af de nye græsfrø.
Hvis ikke du har tålmodighed til det, og selv begynder at vande, så er det vigtigt, at du bliver ved med at vande, til græsfrøene er spiret og fuldt etableret. Det kan godt tage 3-4 uger. Hvis du vander, skal du give 20-30 mm vand ugentligt (brug en regnmåler) fordelt på to-tre vandinger. Det svarer til 20-30 liter vand pr. m2 pr. uge.
Plej din græsplæne
Hvordan får du det bedste frem i din græsplæne?