Turfline Grass Fix
Græsfrø med gødning til hurtig reparation
Turfline Grass Fix er særlig god til eftersåning i eksisterende plæner. Hver enkelt frø er beklædt med gødning (SeedBooster) med præcis den mængde næring, frøet har brug for under etableringen. De coatede græsfrø sikrer dig en hurtig, sikker og stærk etablering, når du eftersår.
1 kg rækker til 50 m2. Turfline Grass Fix fås også til 5 m2.
Turfline Grass Fix indeholder Quick Action græsfrø. Det betyder, at du skal bruge mindre tid og færre penge på at pleje din plæne. Pga. røddernes hurtige og kraftige vækst kommer plænen sig hurtigere efter tørke. Quick Action er desuden sygdomstolerant. Tilsammen giver det et stærkt fundament for en flot, grøn græsplæne.
Langt størstedelen af græssorterne i Turfline-blandingerne er S-mærket. Det betyder, at græssorten er officielt afprøvet gennem 3 år af Landbrugsstyrelsen for bl.a. slidstyrke, tørketolerance, skudtæthed og sygdomsresistens. Kun sorter, der er bedre end eksisterende plænesorter på markedet, opnår at blive S-mærket af Landbrugsstyrelsen.
- Spirer hurtigt
- Mindre arbejde
- Forny plænen hurtigere
| % | Art | Sort |
| 45 | Alm. rajgæs | Double S (Quick Action) |
| 15 | Engrapgræs | Geisha |
| 40 | Rødsvingel 3 | Hastings |
Inden du sår
Først skal du klippe græsset så kort som muligt - indstil plæneklipperen på laveste klippehøjde. Så skal du fjerne alt mos, afklip og tørre planterester fra plænen. Det kan du gøre med en græsrive, men det er endnu mere effektivt at gøre det med en plænelufter/mosfjerner/vertikalskærer. Fjern så alt løst materiale fra plænen – du bliver nok overrasket over, hvor meget der er.
Så græsfrø
Nu er det blevet tid til at så græsfrøene. Du skal bruge ca. 1 kg græsfrø pr. 50 m2, når du bruger Turfline Græs Fix, fordi blandingen indeholder både grøsfrø og gødning.
Hvis du eftersår en gang om året, holder du din plæne flot og tæt – og holder ukrudtet (og enårig rapgræs) væk. Samtidig tilfører du nye, stærke græsplanter til din plæne, så den bedre kan klare kulde, tørke og sygdomme.
Vanding?
Lad naturen klare vandingen af de nye græsfrø.
Hvis ikke du har tålmodighed til det, og selv begynder at vande, så er det vigtigt, at du bliver ved med at vande, til græsfrøene er spiret og fuldt etableret. Det kan godt tage 3-4 uger. Hvis du vander, skal du give 20-30 mm vand ugentligt (brug en regnmåler) fordelt på to-tre vandinger. Det svarer til 20-30 liter vand pr. m2 pr. uge.
Plej din græsplæne
Hvordan får du det bedste frem i din græsplæne?