Hurtig og ensartet spiring er en forudsætning for, at en nysået plæne etablerer sig godt. Derfor er det vigtigt, at spiringsbetingelserne er optimale på det tidspunkt, hvor man sår sine græsfrø.
Spiringsbetingelserne er gode, når jorden er lun men ikke gloende varm, og fugtigheden er høj. De forhold er til stede forår og efterår. Derfor er det bedst at så græs i april-maj eller august-september.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at så snart anemonerne blomstrer, er jorden varm nok til, at du kan så græsfrø. Husk at gøde samtidig med at du sår. På den måde får græsfrøene lidt at leve af med det samme.
Vejen til en tæt, smuk plæne er rigtig klipning fra sidst i april til først i oktober. Ved årets første og sidste klipninger må du ikke klippe græsset kortere end 4 cm. Midt på sommeren kan du sætte klippehøjden ned til 3 cm. Plænen skal klippes, når den trænger til det, dvs. før græsset bliver for langt.
Når græsplænen klippes regelmæssigt, er der ingen grund til at rive græsafklippet sammen. Tværtimod. Græsafklippet er fyldt med næringsstoffer, der lige så godt kan føres tilbage til jorden. Lad det bare ligge, så gør naturen arbejdet.
Hvis græsset derimod er blevet meget langt, er det en god ide at fjerne afklippet, der ellers vil lægge sig i et tykt lag på plænen og blokere for lys og luft til græsplanterne.
Hvis du altid fjerner afklippet, skal du huske at kompensere for det ved at gøde én ekstra gang om året.
Græsplænen skal gødes tre gange om året efter devisen lidt men ofte. Giv gødning om foråret, når væksten går i gang, i juni lige før Skt. Hans og sidste gang efter sommerferien i august.
Der er mange forskellige gødninger på markedet, så det er vigtigt at læse instruktionen på emballagen grundigt, før du spreder gødningen på plænen. For meget gødning kan give alvorlige svidninger. Læs mere om Turfline® gødning her.
Hvis græsplænen trods alle anstrengelser ikke trives, kan forklaringen være ubalance i jordbundens næringsindhold. Den nemmeste måde at kaste lys over problemet er at foretage en jordbundsanalyse, der præcist viser, hvilke næringsstoffer der findes i jorden samt i hvilken mængde, og desuden viser jordens surhedsgrad. Du kan få foretaget en analyse af din jord vha. Græsdoktorens Jordanalyse.
Mos er plantearter, der trives godt under fugtige, skyggefulde og næringsfattige betingelser. Altså de modsatte forhold af det, græsplanterne godt kan lide. Er der meget mos i plænen, er det et sikkert tegn på, at vækstbetingelserne ikke er optimale for græsset.
Du kan fjerne mosset, men hvis du ikke samtidig forbedrer vækstbetingelserne for græsplanterne på bekostning af mosset, kan du være helt sikker på, at mosset kommer igen.
Ukrudt i plænen er tegn på, at græsset ikke har optimale vækstbetingelser. En tæt, stærk plæne er mindre plaget af ukrudt, fordi ukrudtsplanterne ikke kan etablere sig i græstæppet, hvor græsplanterne er de stærkeste i konkurrencen om lys, vand og næring.
Når du gøder din plæne, styrker du græsset på bekostning af ukrudtsplanterne, så en god gødningspraksis er også en del af kampen mod ukrudtet.
Når ukrudtet først har etableret sig i plænen, må du i gang med at luge eller efterså græsplænen. Du kan se her, hvordan du eftersår plænen stærk og tæt.
Med en årlig eftersåning får du en tæt og pæn græsplæne. Ud over at plænen fremstår flot og velholdt er en tæt plæne vigtig i kampen mod ukrudt. En tæt græsplæne giver nemlig ikke plads til ukrudt.
Først klipper du plænen tæt og river den grundigt igennem med en græsrive, så alt løst materiale fjernes fra overfladen. Brug evt. en vertikalskærer, som du kan leje i dit lokale havecenter.
Spred derefter græsfrø specielt egnet til eftersåning jævnt over plænen. Turfline After Moss er en frøblanding, der er særligt velegnet til eftersåning, fordi frøene etablerer sig godt og hurtigt mellem de eksisterende græsplanter. Se her hvordan du eftersår.
Det er uhyre sjældent, det er nødvendigt at vande græsplænen.
Den kan komme til at se meget tør og brun ud i tørkeperioder, men så snart der kommer en byge, bliver den grøn og frisk igen. Hvis man først begynder at vande plænen, er det vanskeligt at stoppe igen, fordi græsplanterne vænner sig til at kunne finde vand i de øverste jordlag. Undlades vanding søger rødderne i dybden for at finde vand, og det styrker plænen, så den er bedre rustet til tørre perioder.
Hvis du vil vande plænen, er det vigtigt at vande grundigt med lange mellemrum frem for at sjatvande. Det gør mere skade en gavn. Vand fortrinsvis om aftenen når fordampningen er lav eller udnyt en stille byge til at supplere med vandingsvand, så plænen bliver vandet ordentligt igennem.
Ser din græsplæne sådan ud, er den blevet angrebet af "sneskimmel". Sneskimmel er e
n græssygdom forårsaget af en svamp med det videnskabelige navn, Microdochium nivale. Svampen har den særlige egenskab, at den kan vokse ved temperaturer helt ned til minus 6º C. Ved 0° C trives den så fortrinligt, at den kan skade græsset i voldsom grad. Ofte er græsset visnet i store pletter, og nogle gange er pletterne vokset sammen og dækker hele plænen.
Du får en grøn græsplæne igen ved at vertikalskære græsplænen, når græsset er i vækst, dvs. når du har klippet det et par gange. Herefter skal du efterså og gøde plænen.
Hekseringe er cirkelformede farveforandringer i plænen. De opstår, fordi der vokser svampe i plænen. Når svampenes underjordiske dele nedbrydes, frigiver det næring til græsset, der bliver mørkegrønt og kraftigt på indersiden af ringen. I selve ringen vokser svampene og forbruger alt det vand og næring, de kan komme til, så græsplanterne i ringen dør.
Hvert år vokser svampene længere væk fra cirklens centrum for at finde ny næring. Med tiden vokser hekseringen altså ud af haven, men indtil da er der ikke andet at gøre end at finde sig i dem.
Hvis plænen dækkes af visne blade om efteråret, er det en god ide af rive dem sammen. Der opstår let skader på plænen, når bladene nedbrydes og undervejs lukker af for lys og luft til plænen.
Hvis du river plænen godt igennem med en rive eller mosrive før vinteren, kradser du grundigt op i det filtlag af mos og visne planterester, der er skabt mellem græsplanterne. Det giver fornyet energi til plænen, fordi det giver lys og luft mellem planterne.
Man må gerne gå på græsplænen om vinteren, men plænen har bedst af at færdslen begrænses så meget som muligt. Især i fugtige perioder med tøvejr og i perioder med rimfrost eller barfrost kan man forårsage skader på plænen ved for meget færdsel, fordi den våde jord trykkes sammen, når man går på den.
